En sund mund består af hvide glatte tænder, et lyserødt let fugtigt tandkød og ånden må ikke være ildelugtende. Tandsættet indeholder hos en hund 42 tænder og hos kat 30 tænder. Undersøgelser har vist at 80 % af vores kældedyr over 2 år har en lidelse i mundhulen. Disse lidelser kan ofte være forbundet med stor gene eller smerte og krøver derfor behandling.
Typisk ser vi problemer med tandsten, tandkødsbetændelse, tandresorptioner eller slid og knækkede tænder fporuden fejlstilling. Det årlige sundhedseftersyn er derfor vigtigt, idet jeg undersøger mundhulen grundigt.
Hjemme kan man holde øje med og kontakte dyrlægen, hvis man oplever:
- ldelugtende ånde
- Problemer med at tygge, undgår tyggeben og/eller tørkost
- Nedsat appetit.
- Savlen.
- Hævelser på næseryg eller under øjne.
- Rødt tandkød, blødninger eller mørke belægninger på tænderne.
- Knækkede/frakturerede tænder.
- Hunden eller katten gnider poterne mod hovedet – eller hovedet gnides mod underlaget.
- Adfærdsændringer, fx aggressioner og inaktivitet.
Mange dyr viser ingen eller kun svage tegn på smerter og ubehag – selv ved alvorlige og omfattende tand og tandkødsproblemer. Problemets påvirkning af dyret bliver ofte først rigtig tydeligt, når dyret efter behandlingen bliver meget mere aktiv og virker bedre tilpas.
Plak aflejres naturligt og er belægninger på overfladen af tænderne. Plak består hovedsageligt af bakterier og sidder som en hvid film overalt på tænderne, hvor den ikke fjernes mekanisk af tunge eller hårde fødeemner (f. eks tyggeben). Hvor plakken ikke fjernes, kan kalk fra spyttet bindes hertil, og dette ses nu som hårde tandsten (gullige/brune belægninger). Tandsten har en ru overflade, og er derfor godt til at binde yderligere plak og også foderrester. Bakterierne i plakken inficerer tandkødet og giver tandkødsbetændelse, der ses som en rødlig linie på tandkødsranden. Det kan føre til paradentose og løse tænder. Og det gør ondt. Bakterierne sidder også i den lille lomme, der findes mellem tand og tandkød, og her kan de, hvis de lades uforstyrret, være årsag til nedbrydning af de små bånd der binder tanden til kæben.
Senere i forløbet nedbrydes også knoglevævet omkring tanden. Denne tilstand med tab af tandens fæste og nedbrydning af knoglen omkring tanden kaldes parodentose. Hos nogle katte kan tandkødsbetændelsen udvikle sig meget voldsomt, og infektionen kan brede sig til slimhinderne i mund og hals. Main Coon katte og blandinger heraf er oftere end andre katte, ramt af mere alvorlige mundhulebetændelser. Bakterierne kan også spredes fra mundhulen til blodbanen, og være årsag til sygdom andre steder i kroppen, f.eks. lever, nyre og på hjerteklapperne. Kroniske infektioner i mundhulen, som tandkødsbetændelse er også en belastning for immunsystemet. Det er derfor vigtigt for at undgå følgesygdomme til dårlig mundhygiejne, at få fjernet tandsten og plak fra tænderne, ikke mindst det som sidder i tandkødslommerne, og ikke er synligt med det blotte øje. Når parodentose er er fremadskridende sygdom, er det vigtigt at få fjernet tandstenen hurtigst muligt og med hyppige gentagelser.
Tilbageholdte mælketænder er et almindeligt forekommende problem hos hunde og ses til tider også hos katte. Tilbageholdte mælketænder opstår når mælketanden bliver siddende også efter frembrud af den blivende tand. Som en god tommelfingerregel bør mælketanden tabes eller sidde løs, når den blivende tand når samme længde som mælketanden. Hvis den blivende tand får en forkert tandstilling, kan mælketanden med fordel fjernes
tidligere. Fjernes en tilbageholdt mælketand ikke kan denne forårsage at den blivende tand ikke kan finde sin korrekte position, ligesom der ofte opstår tandsten og
tandkødsbetændelse imellem de dobbelte hjørnetænder hvis mælketanden for lov til, at blive siddende i længere tid.
Tandskader er ret almindelige hos katte og hunde. Oftest drejer det sig om hjørnetænderne som fraktureres ved fald, påkørsler, slagsmål m.m. Når man opdager en brækket tand på sit kæledyr, er det vigtigt at reagere hurtigt, især hvis der er tale om hjørnetænder eller kindtænder, som man ønsker at bevare. Dybest set kan der gøres to ting ved knækkede tænder; de kan repareres eller trækkes ud. Men det er vigtigt at reagerer hurtigt, fordi en
knækket tand kan gøre temmeligt ondt eller vil gøre det på sigt, da nerven er eller vil blive blotlagt. Derudover har tanden bedre chancer for at klare sig, hvis man håndterer det hurtigt.
Hvis en alvorlig tandskade (dvs. med åbning til tandens indre) opdages indenfor de første 48 timer, er det muligt at repare tanden (man laver en vital overkapning og en plastikfyldning i tanden, og derved bevare den levende). Er skaden på tanden ældre en dette, vil infektion og nedbrydning af kar og nerver i tandens indre, have forårsaget så meget skade, at man er nødt til at rodbehandle eller trække tanden ud. Behandles eller fjernes tanden ikke, kan bakterier fra mundhulen vandre op igennem tandens indre, og forårsage infektion og bylddannelse ved roden af tanden. I den akutte fase er en fraktureret tand ofte meget smertefuld, og katten eller hunden vil ofte undgå brug af tanden. Når nerven i tanden efter nogle uger er død, vil smerten ændre karakter, og vare en mere konstant ”dump” smerte i kæben. Smerten gør herefter lige ondt, uanset om tanden bruges eller ej, hvilket går det svært for kattens ejer at opdage.
Det er vigtigt at dyrene får lov at bruge deres tænder, det hjælper med at holde plak og tandstensdannelse væk. Man bør dog være meget opmærksom på, at undgå nedslidning af tænderne.
Nedslidning af tænderne opstår ofte, hvis hunden er glad for at bære på sten eller lege med bolde med sand. Især kan en sandet tennisbold give kraftigt slid på tænderne. Når tanden bliver slidt igennem emaljen, mindskes tandens styrke, og den er i risiko for at knække. Hvis tanden slides hurtigt, kan der slides igennem til pulpaen, som er det indre af tanden, hvor kar og nerver er placeret. Når det indre af tanden kommer i kontakt med bakterier fra mundhulen, opstår der hurtigt infektion i tanden. Dette er smertefuldt, og nerven i tanden dør. I denne situation vil man være nødt til at rodbehandle eller trække tanden ud.
Så det korte råd er – husk at få tjekket tænderne grundigt og hold selv øje derhjemme.